BIB er en særlig emballage som er fremstillet af et specielt
materiale udviklet til astraunauters brug, når de rejser rundt i
rumfærger. Dunkene fyldes under vacuum med en speciel maskine.
Selve materialet, folie (ikke plastic), er udviklet, så det tåler
syreholdig væske.
Derfor kan vin med stor sikkerhed lagres i dette materiale.
Vinfirmaerne garanterer 6 måneders holdbarhed -
som minimum, hvis dunken ikke åbnes, men står beholderen køligt og
mørkt, kan vinen holde endnu længere.
Når man har brudt forseglingen og er begyndt
at tappe fra beholderen, så er holdbarheden ca. 3 måneder, forudsat
at beholderen altid ligger vandret, når man tapper. Hvis den
holdes skråt, så risikerer man, at der kommer luft gennem tuden og
ind i beholderen, og så er fidusen væk !.
Altså: BIBs skal altid ligge vandret !!!.
De vrac-vine som ikke leveres i BIB, men i
almindelige plasticdunke, skal enten drikkes forholdsvis hurtigt,
efter at dunken er åbnet, eller de skal umiddelbart hældes på
flasker. Selvom de almindelige plasticdunke ikke åbnes, og selvom de
står mørkt og køligt, er vinens holdbarhed normalt begrænset, så det
anbefales ikke at gemme vin i sådanne dunke mere end højst en måned
efter at de er udleveret fra vores cave.